Sociale kompetencer



Ansigtet - En tegneaktivitet
(Filformat: .notebook) Hvad er det et ansigt viser? Hvilke udtryk kan vi genkende straks og hvilke udtryk er vi usikre på? Kan man tegne en følelse? Bliv klogere på kropssprog og ansigtsmimik. Øvelser i at skelne mellem og gengive forskellige ansigtsudtryk ved at tegne sammen på tavlen eller ved at bruge tegneøvelserne som opgaveark.
Læs lidt mere om aktiviteten her.







Er det en date... eller?!
(Filformat: .notebook) En billedhistorie med en åben slutning samt spørgsmål der kan bruges som oplæg til dialog om hvordan man håndterer følelser, forventninger, misforståelser og skuffelser i grænselandet mellem venskab og kærlighed.
Aktiviteten er lavet med unge/voksne i specialundervisningen som målgruppe.






Peter og Rikkes (måske) første gang
(Filformat: .notebook) En billedhistorie med en åben slutning samt spørgsmål der kan bruges som oplæg til dialog. Kæresteparret Peter og Rikke overvejer om de er klar til at gå i seng med hinanden for første gang. Prøv om I kan lave en slags manual til dem fyldt med gode råd om hvordan de kan håndtere situationen så det kan blive en god oplevelse for dem begge to.
Aktiviteten er lavet med unge/voksne i specialundervisningen som målgruppe.






Se og husk!
(Filformat: .notebook) Den gode, gamle "Kims-leg" omsat til Smartboard. Træn iagttagelse, hukommelse og samarbejde ved at kigge på en række billeder og prøve om I kan huske dem når et eller flere billeder pludselig "trylles" væk. Min erfaring med denne aktivitet er at den skærper elevernes opmærksomhed omkring betydningen af og værdien ved at samarbejde om at løse en opgave. Det sker sjældent at nogen kan huske ALT, men alle kan huske noget og sammen kan vi som regel huske mest.





Venskaber hænger ikke på træerne
(Filformat: .notebook) En billedhistorie med en åben slutning samt spørgsmål der kan bruges som oplæg til dialog om hvordan man finder, håndterer og bevarer et godt venskab.
Aktiviteten er lavet med unge/voksne i specialundervisningen som målgruppe.






Mig og...(At lave et selvportræt)
(Filformat: .ppt) Social læring - En samling billedøvelser man kan bruge til at fortælle om sig selv.
Aktiviteten er lavet med unge/voksne i specialundervisningen som målgruppe, men kan bruges af alle.









Hvis jeg kunne flyve... (At turde bruge fantasien og tænke frit)
(Filformat: ppt.) Social læring - En samling billedøvelser, som kan udfordre fantasien og selvopfattelsen.
Aktiviteten er lavet med unge/voksne i specialundervisningen som målgruppe, men kan bruges af alle.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar